Indrømmet – jeg var nok lidt hurtig til at kalde mig lykkelig med stress. Under en indkøbstur til det lokale supermarked i dag, var det ikke lige lykkefølelsen, der først meldte sig.
I stedet blev det en stund i den mindre stille del af helvedes forgård.
Larmende motorer i forskellig frekvens i uendelige rækker af kølediske, i frysere til frugt, frysere til grønt, til kød, brød, fisk, fire til is og færdigretter i lange baner, bippende kasseapparater, skramlende vogne, skrigende børn, råbende mødre og mænd med utålmodigt trommede fingre på kølediskens plasticlåg.
Jo, der var der lyd overalt, og for en støjsensitiv sjæl som mig betyder det, at indkøbssteder skal vælges med meget stor omhu, hvis ikke resten af dagen skal foregå i sengen for nedrullede gardiner og et: ”Vil ikke forstyrres” på døren.