Foto og tekst: Kathe Daewaell Grønning

Nat i Ishøj havn

I alle de år jeg har været stressramt, har jeg samtidig kæmpet et indædt kamp for at få nætterne til at fungere og give mig den hvile, som jeg så desperat har brug for.

For at give min overgearede hjerne så meget ro som muligt, sover jeg i et mørkt rum, uden fjernsyn og kulørte tal på vækkeuret, blinkende dioder eller udefra kommende måne- eller sollys.

Der er helt sort. Kølighed og mørket i rummet er signal til min hjerne om, at nu skal den sove.Det virker bare ikke. Til gengæld føles det behageligt og giver mig en vis form for afslappethed, så det har jeg holdt fast i. Det har jeg til gengæld ikke men de mange gode råd, som jeg ellers har fået gennem årene. De er blevet skrottet et efter et: bad før sengetid, læse en god bog, musik under hovedpuden, varm hvedepude på ryggen, te, whisky, diverse indslumringsteknikker – og, og, og. Jeg har vist prøvet det hele, undtagen sovepiller, som jeg nægter at tage.

Endelig falder jeg i søvn, men kl. 02 er jeg igen lysvågen. Og sådan er det hver nat. Fra de kloge ud i nattesøvn har jeg hørt, at det er vigtigt at stå op, så sengen kun er forbundet med søvn og sex. Det gør jeg så – står op, altså; men når jeg vender tilbage til soveværelset, er det samme kamp forfra igen, og så kan der nemt været forsvundet to timer af min nattesøvn.

For nogen tid siden fandt jeg ellers en god løsning i form af melatonin-tabletter. Det naturlige søvnhormon hjalp mig, så jeg faldt hurtigt i søvn, og for en tid troede jeg, at det var løsningen.  Desværre kunne de ikke forhindre, at jeg vågnede midt om natten og fik den dybe hvile slået i stykker.

ALT DET BØVL – OG SÅ ER DET SÅ SIMPELT

Løsningen hedder 4-7-8 og er en helt enkel vejrtrækningsteknik, baseret på yoga-principper og udviklet af dr. Weil. Se hans egen forklaring på engelsk her eller læs min instruktion, som er lavet ud fra videoen: https://www.youtube.com/watch?v=YRPh_GaiL8s

Placer tungespidsen i overmunden der, hvor fortænder og tandkød mødes.

1. Start med at puste al luft ud gennem munden med kraft og lyd.
2. Træk vejret stille ind gennem næsen, mens du tæller til fire.
3. Hold vejret, mens du tæller til syv.
4. Pust kraftigt ud gennem munden, mens du tæller til otte.

Dette gentages fire gange – ikke mere.

Vil man have det fulde udbytte af teknikken, siger Dr. Weil, skal man bruge den som en praksis, der gentages mindst to gange om dagen, men aldrig med mere end fire ind- og udåndinger ad gangen i den første måned. Derefter kan man gå op til max otte.

Efter 4-6 uger kan man begynde at bruge teknikken til meget andet end indsovning, og det er også der, langtidsvirkningerne begynder at vise sig. Man kan f.eks. bruge ind- og udåndingerne, hvis man er på vej op i det røde felt over et eller andet, eller hvis sukkerafhængighed og rygetrang banker på. Derudover nedsættes hjerterytmen, blodtrykket falder, fordøjelsen forbedres, stresshormonerne i kroppen reduceres og kolde hænder bliver varme.

Vejtrækningsteknikken er ET FANTASTISK REDSKAB FOR MIG, og jeg har sovet som et lille barn hver nat i den uge, der er gået, siden jeg første gang stiftede bekendtskab med videoen. Jeg har indført praksissen morgen og aften og glæder mig til at se, om den også får langtidsvirkninger på mig.

Denne opdagelse rummer endnu EN NY BEGYNDELSE for mig, så nu kan jeg være LYKKELIG MED GOD NATTESØVN.

Indrømmet – jeg var nok lidt hurtig til at kalde mig lykkelig med stress. Under en indkøbstur til det lokale supermarked i dag, var det ikke lige lykkefølelsen, der først meldte sig.
I stedet blev det en stund i den mindre stille del af helvedes forgård.
Larmende motorer i forskellig frekvens i uendelige rækker af kølediske, i frysere til frugt, frysere til grønt, til kød, brød, fisk, fire til is og færdigretter i lange baner, bippende kasseapparater, skramlende vogne, skrigende børn, råbende mødre og mænd med utålmodigt trommede fingre på kølediskens plasticlåg.
Jo, der var der lyd overalt, og for en støjsensitiv sjæl som mig betyder det, at indkøbssteder skal vælges med meget stor omhu, hvis ikke resten af dagen skal foregå i sengen for nedrullede gardiner og et: ”Vil ikke forstyrres” på døren.

Hjertelig velkommen til min nye begyndelse som blogger. Det er en stor glæde og sejr for mig at være nået hertil, og jeg er meget taknemmelig for, at du har valgt at dele dette øjeblik med mig.

Jeg ved godt, at det er en floskel at sige, at jeg lever i nuet. Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad jeg prøver på at gøre hver eneste dag. Det er der, jeg kan holde ud at være. Der jeg kan finde fordybelse og rense tankerne og for en stund gøre mig fri af den sygdom, som har ramt mig, ligesom den rammer alt for mange andre.

Hverdagen byder på storslalom ud og ind mellem de forhindringer, som min stress-situation hele tiden sætter op for mig. Men jeg har det godt, for jeg vil have det godt! Det er blevet noget helt uundværligt for mig at følge min indre stemme og lede efter det positive i tilværelsen, hvad end den byder mig, for jeg tror, at der er en mening med alt, hvad der sker i vores liv. Tit kan det være meget svært at få øje på det, og når vi står midt i problemerne, fyldes vi nemt af bitterhed, følelsen af uretfærdighed og opgivelse. Men det er ikke meningen, at vi skal give op. Vi skal give os tid, ro og rum til at lytte til vores indre stemme og gå med den.

Det har jeg gjort. Jeg har fundet fred med min fortid og min sygdom ved at vende mig rundt og se den i øjnene. Hvad er det den vil fortælle mig? Hvad er det, jeg skal lære af den svære situation, som livet har bragt mig i?

Blandt andet har jeg skullet lære at turde stå ved den, jeg er. At se mine fejl i øjnene og være villig til at indrømme dem, rette op på dem eller bearbejde dem på en måde, så de ikke længere gør ondt.

Den rejse har været lang og er ikke færdig endnu, men i dag kan jeg sige, at jeg har tilgivet mig selv de dumheder, som førte mig så langt ud, at der kun var overgivelse tilbage. Jeg har fundet fred med mig selv; med det, der førte til mit sammenbrud og med tanken om, at jeg aldrig mere bliver, som jeg var engang. Det har jeg heller ikke noget ønske om, for det virkede jo ikke i sidste ende.

Har jeg så ikke haft et godt liv?

Jo, jeg har haft et fantastisk liv. Det var sjovt, og jeg havde en fest, så længe det gik godt. Et fantastisk liv med mange jern i ilden og hundredevis af mennesker, der gik ind og ud af min svingdør…
Men jeg manglede fordybelsen.

Dybest set var det liv ikke mig, og ulykken var, at jeg ikke var tro mod mig selv. Jeg fulgte ikke min indre stemme, hvor højt den end skreg på mig, men valgte i stedet at overhøre alle advarsler og fortsatte i et tempo, som ville skæppe godt i statskassen, hvis jeg var blev fanget i en hastighedskontrol.

Nu har det godt, er tro mod mig selv og elsker livet, som er fyldt af så uendeligt mange små og store glæder, bare man giver sig selv lov til at se og lytte.

Rejsen fra at være en blævrende gople til igen at blive et helt menneske har været meget lang, og hver dag øver jeg mig i at hvile i mig selv og lytte til min indre stemme, for den er vist den klogeste af os to.

Hvis du har lyst, vil jeg invitere dig med på turen fra vandmand til værdigt menneske.

[wpsocialite]